Fremtidens idrætscenter i Give

Det har været længe undervejs, faktisk helt siden 2014, men nu er vinderprojektet fundet. Dermed kan man nu få et indblik i, hvad der venter borgere og foreninger i Give området.

Det er Vejle Kommune der er bygherre, nærmere bestemt Kultur og Idrætsudvalget – de har, sammen med en lokal arbejdsgruppe mellem Give Udviklingsråd og GISK, udpeget vinderprojektet.

Valget faldt på PS Lundgaard/Constructa, der til dagligt holder til i Bredsten. De har set de behov, foreningerne og skolen har, samtidigt med de har formået, at tænke længere end det vi havde troet var muligt med de materialepriser vi ser for tiden.

Vinderen har haft stort fokus på åbenhed og fleksibilitet. Samtidigt har de formået at skabe en fantastisk synergi mellem skolen og hallerne. I Give er der et meget engageret foreningsliv med store drømme og visioner – det har været enormt vigtigt for at få skabt rammerne for det nye idrætscenter.

Samtidigt er det vigtigt for Vejle Kommune, at der tænkes en stor del bæredygtighed ind i projektet. Med valget af PS Lundgaard/Constructa får vi både det projekt, hvor vi får mest for pengene, men også det projekt der er mest bæredygtigt.

Det nye fælles idrætscenter rummer blandt andet ny idrætshal, motorikcenter, fitness, café og opholds-arealer.


Udtalelse fra den lokale arbejdsgruppe - Jørgen Lundsgaard GUR / Martin Schmidt GISK:
Det har været en lang rejse siden 2014, men nu står vi endelig med et vinderprojekt. Vi er enormt stolte over at vi kan præsentere et projekt, der langt hen ad vejen tilgodeser de behov, som foreningerne er kommet med. Projektet binder den eksisterende hal godt sammen med det nye og alle brugerne vil her få et godt og moderne samlingssted.


For arbejdsgruppen har focuspunkterne for projektet – indenfor budgettet – at komme længst muligt med:
- Rammerne for al idræt i Give
- Lige adgang for alle brugere
- Få skabt et ”Hjerte” i centeret, hvor man kan mødes på tværs af idræt, alder og forudsætninger
- Et sted, hvor nye fællesskaber


Efter tidsplanen står byens nye idrætsfaciliteter klar til indvielse i det tidlige efterår 2023.
Vi glæder os til at invitere til fremvisning af projektet for alle som har tid og lyst. Datoen for dette vil blive meldt ud hurtigst muligt.